"Lis og Erlings hjemmeside"

                   en side om slægts- og egnshistorie

Mit hjem  Husbyvej 1, Kettrup sogn, Thisted Amt.

                 ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Noget fra dengang - og nu:

                                         KLIM  PLANTAGE (Søndre Skov)

Fjerritslev avis d. 18/5-1900:   Fattiggårdsplantagen i Klim.

Thorup-Klim Kommune havde den heldige ide i 1885, at indtage et par Tdr. land, lavt beliggende, med lyng eller pors bevokset stykke ejendom, tilhørende fattiggården, til beplantning. Der blev plantet hovedsalig el. Denne Plantage er senere blevet udvidet et par gange, sidste gang i år. Plantagen har hidtil ligget upåagtet hen, den tog sig lille ud fra landevejen, adgangen til den var vanskelig, og selve plantningen var med sin frodige undervækst af Ahorn, Hassel og Røn uigennemtrængelig.

Sognerådet vil, efter opfordring af Plantør Brüel, V. Thorup, nu lavet spadserestier, som skal udmunde i en festplads.

Nu behøver folk ikke længere at tage bort for at komme i en skyggefuld skov, idet der både er læ og skygge i overflod, og plantagen vil sikkert blive benyttet til småudflugter, skoleskovture, afholdsfester o. lign.

Det står Kommunen fri for ved sådan lejlighed at opkræve en lille entre´ til hjælp til gangenes vedligeholdelse.

I 1900 blev der oprettet spadserestier, anlagt festplads, talerstol og flagstang.

Grundlovsfesten i Klim Plantage er 1. gang omtalt i Fjerritslev Adresseavis i 1903, med Frøstrupkredsens Venstreforening som arrangør. Det fortsatte hvert år til og med 1927, hvor Grundlovsfesterne blev videreført af  nyoprettet Grundlovsudvalg.

Ifølge Fjerritslev Adresseavis LOKAL NYT, 1903 var der 1200 mennesker til Grundlovsmøde i Klim Plantage. I 1915 var prisen for adgang 25 ører – Børn under 14 år, der er ifølge med forældre, fri adgang, afholdsbeværtning og musik af Sands orkester.

I  1918 var der 1200 mennesker til grundlovsfesten i Klim s smukke plantage. Det var muligvis fordi at Grundlovsfesten i Fjerritslev blev aflyst, på grund af at de ikke kunne få bevilling til dans. Der havde været annonceet flere gange i Fjerritslev Avis om mødet.

På initiativ af Otto Græsbøll, Vust samledes repræsentanter fra Gøttrup, Klim og Holme Ungdomsforeninger og Gøttrup, Klim og Vust Afholdsforeninger, Bejstrup Ungdomsforening og Manstrup Afholdsforening, hvor der skulle nedsættes et udvalg til afholdelse af Grundlovsfester i Klim Plantage. Bejstrup Ungdomsforening og Manstrup Afholdsforening trak sig.

Det første udvalg bestod af Lærer Mortensen, Gøttrup, Snedker Hansen, Klim, Oluf Lukassen, Klim,  Frk. Riskjær, Holme,  Thomas Madsen, Holme,   Niels Svaneborg, Vust. Lærer Mortensen, Gøttrup blev formand. Dette udvalg holdt nu Grundlovsmøderne til 1940, hvor Han Herreds Samvirkende Ungdomsforeninger overtage Grundlovsfesterne i Fremtiden, på betingelse af at Grundlovsfesterne stadig blev holdt i Klim. Denne forening overtog Flagene. Der var Grundlovsfest i Plantagen til 1959.

I 1928: var der Koncert af Aalborg Regimentsmusik. Sange af Klim sangkor, som består af ca, 25 damer og herrer. 

”På Kastelvolden” opføres. Entre prisen er nu steget til: Voksne 50 ører, børn 25 ører.  Dagen slutter med bal på åben dansegulv inde mellem plantagens træer, som i nogen måde gav ly for den kolde vestenvind. Beværtning på pladsen ved Bager Vestergaard, Thorup.  Dansegulvet var lejet af Kettrup Sygekasse.

Af udgifter kan nævnes: Dansegulv 62 Kr. – Kontrol 28 Kr. – Musik 198 Kr. – Lysinstallation 33 Kr. – Sminkning 6 Kr. – Lys 1, 88 Kr. – Trykning af Annonce 56,56 Kr. - Talerne skulle have henholdsvis 50 Kr. og 30 Kr.

 Fjerritslev Avis 20. maj 1930:   BREVKASSEN:

Klim Plantage:

Den lille Lund, som i daglig tale bærer dette navn, er i sin tid plantet af daværende Sogneråd i kærlighed til plantningssagen og til pryd for egnen. Efter sigende var det afdøde Gårdejer og Landstingsmand, Jens Simonsen Vestergaard, der gentagende og ihærdig først tanken frem, indtil den vandt tilslutning og blev til virkelighed, og sikkert er der mange i de ca. 40 år, hvor plantagen har kunnet bære navn som sådan, der har glædet sig ved denne, både til daglig ved en lille tur rundt i dens lune gange og ved festlige lejligheder, når fremmed fra nær og fjern stævnede sammen til fest, af hvilke der i årenes løb er holdt mange.

Sognerådet har da også som årene er gået, stadig følt sit ansvar for at holde plantagen vedlige, både hvad hugning og plantning m. m. angår. Som et led i dette for at skaffe underlæ, blev der for nogle år siden plantet ædelgran (mod vest) ligesom der blev indplantet bøg længere inde. Dog har det af og til knebet med at træerne, navnlig de små, har kunnet få lov til at gro i fred, da besøgende, navnlig i forårstiden, har foretaget plukning ag grene. Det blev da nødvendigt at opsætte tavler med forbud derimod. Det synes dog ikke nu at være tilstrækkeligt, thi træerne er nu så stærk ribbede, at det er en ynk at se; nævnte ædelgranner er så stærk plukkede, at der næsten ikke findes en gren på dem i mandshøjde, ligesom de indplantede bøg er mishandlede på det grusomste.

Sognerådet overvejer derfor at lukke med svær pigtrådshegn og lås for indgangen, således at al besøg kun kan ske under ledsagelse.

Dog vil man herved henstille til alle, som besøger plantagen: ”Vær med til at beskytte og værne om denne lund i vor så skovfattige egn, således at den påtænkte lukning ikke bliver nødvendig”.                                                                                                                                                                       Jens Mølbæk.

Ps. Klim Landsbyforenings bestyrelse henvendte sig i efteråret 2009 til kommunen for om muligt at købe Sønderskov for 1 krone og istandsætte den. Kommunen var ikke rigtig klar over, at den ejer et stk. Sønderskov og valgte selv at renovere den. Da sneen forsvandt, gik de i gang med at rydde op, sætte ny flagstang op og rydde festpladsen for at give plads og luft. Skoven fremtræder i dag tilgængelig og alle kan frit benytte den.

 ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Fjerritslev Avis tirsdag den 1. februar 1949

Kirkeskibs-indvielse i Kettrup.

     Eftermiddagsgudstjenesten i Kettrup Kirke i Søndags fik et særligt Højtidspræg ved Indvielse af et Kirkeskib, der umiddelbart før Gudstjenesten blev ophængt mellem Kirkens to Lysekroner og derved forøger Skønhedsindstrykket af det i Forvejen saa smukke Kirkerum. Tiden for Indvielsen var valgt i Overensstemmelse med Dagens Evangelium om Jesu, der stiller Stormen paa Søen og Underet fæstnede sig yderligere i Menighedens Bevidstbed, da den vældige Orkan under Gudstjenesten løb Storm imod Kirkemurene. Pastor Hessellund indledte sin Prædiken med at henlede Opmærksomheden paa, at Kirken her nu i Lighed med saa mange andre Guds Huse har faaet et Kirkeskib. Der er ogsaa et aandeligt Skib, det hellige Samfund, hvor Jesus er med ombord for at føre sine Frelste gennem Storm og Skær til den himmelske Havn. Men ikke alle er med paa denne Sejlads, nogle bliver, som før Underet skete paa Genesarets Sø, paa Strandbredden, trods Jesu Ord om at følge sig, ogsaa naar Rejsen gaar gennem Kamp. Der er dog andre Skibe end det, vi særligt i Dag tænker paa og som hver har sine bestemte Formaal. Der er saaledes Sørøverskibet med falske Profeter, der vil søge at rane vor Kristentro, Slaveskibet, som sænker Mennesker ned i Lastens Dyb og binder i Syndens Lænker, Koffardiskibet, -hvor der pranges med Kødets og Øjnenes Lyst; endvidere Dødssejlere med de ulykkelige Mennesker, der kommer til at staa tilbage paa Dommens Dag, naar Jesus sejler de frelste i Havn. Herre Frels os, tag os med i det Kirkeskib, der er et Skoleskib, som lærer os , Kristendommens Sandheder, og Læreren er Jesus selv, der vil lære os at holde, hvad han har befalet. Den rette Lære og Livsvandel skal være som Søskende, der gaar Haand i Haand. Kirkeskibet er Kristus selv og Sejladsen er ikke altid i Ro og Mag. Der kan ofte staa Stænk over Rælingen, men naar Jesus staar ved Roret, saa er vi saa godt som i Redningsbaaden, der fører fra Død til Liv, fordi han har betalt vor Syndeskyld. Tag Jesus med om Bord, ham der har Magt over Storm og Sø. Se paa Skibets Korsbanner, der minder os om ham, der efter Dødens sidste Storm lægger Roret om, for at styre ind i Frelsens Havn.

    Søskendeparret Jacob og Katrine Kronborg, Vester Kjedgaard, har skænket det smukke Kirkeskib, der er udskaaret og fuldt tilrigget af Fisker Georg Damgaard, Løkken, efter Model af Skoleskibet »Danmark«. Efter Prædikenen takkede Præsten paa egne og Menighedens Vegne for Gaven, samt udtalte Haabet om, at den maa blive hængende paa sin Plads saa længe Kirken staar, mindende de kommende Slægter om Kirkeskibets Herre, som giver Frimodighed i Løfte om, at han vil være med os alle Dage.

                                                         ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

     "Vester Kjeldgaard”

          en Herregård som var engang.....

" Vester Kjeldgaard" matr. nr. 18a, Aggersundvej 422.

I Folketællingen 1845, Kettrup sogn, beboes gaarden af: 

Christen Kronborg                         62 år, gift, f. her i sognet, gaardmand.

Magrethe Cathrine Rasmusdatter  37 år, gift, f. Hjortdal, hans kone

Peder Brix Christensen                  29 år, ug.  f. her i sognet,  hans søn.

Jens Christian Christensen             24 år, ug.  f. her i sognet,  hans søn.

Ane Marie Christensdatter             22 år, ug.  f. her i sognet,  hans datter.

Niels Chr. Brix Christensen           18 år, ug.  f. her i sognet,  hans søn.

Rasmus Christensen                      9 år, ug.  f. her i sognet, deres barn.

Lars Christensen                           7 år, ug.  f. her i sognet, deres barn.

Mogens Brix Christensen              3 år, ug.  f. her i sognet, deres barn.

Christian Brix Christensen             1 år, ug.  f. her i sognet, deres barn.

Jørgen Monsen                             29 år, ug.  f. Aggersborg, tjenestekarl.

Christen Nielsen                            24 år, ug.  f. her i sognet, tjenestekarl.

Else Marie Jensdatter                   26 år, ug.  f. Hunstrup/Thy, tjenestepige.

Der tidligere havde hørt under "Aggersborggaard", blev 1678 af Hak Vinds enke Marie Høg, givet i bytte for "Oddegaard" i Klim sogn, til Bendix Hartvigsen der døde 1681, og "V. Kjeldgaard" gik tilbage til den tidligere ejer der havde penge tilgode i den. Marie Høg solgte gaarden igen 1683 til Hans Frederik Lawetsau til "Oxholm". Bendix Hartvigsens enke Dorte Navl købte 1681 "Husbygaard" hvor hun døde i 1686.  I 1714 tilhørte gaarden Sognepræsten i Kjettrup sogn, Magister Daniel Freidenrich, der døde 1771.

Hans  svigersøn,  også Præst i Kjettrup, Clemmentin arvede gaarden og solgte den i 1784 til daværende fæster Chr. Christensen Kronborg. Han døde 1793 og hans enke solgte gaarden til sønnen Chr. Kronborg Christensen i 1811, efter han havde været forpagter i 4 år. Næste ejer var hans søn, Mogens Brix Kronborg, der købte gaarden i 1874 for 8.000 rbd. der var da 182 tdr. land. I 1928 overtog en søn og datter, Jacob Nørgaard Kronborg og Anna Cathrine Kronborg gaarden. Der var da opdyrket 182 tdr. land. De solgte 50 tdr. land til 3 huse der ligger nord for "Klovenhøj", så der i 1945 var 132 tdr. land. De solgte gaarden i 1954 til en søstersøn Jens Kronborg Koldkjær og flyttede begge op til ”Skerping”. 

I 1990 ejes gaarden af en svigersøn Anders Jørn Brix Christensen og den drives sammen med "Gravensgaard" Aalborgvej 90.

     Gården er nu i 2022 nedrevet og fjernet

sammen med fodermesterhuset og haven.

                                                                                  luftfoto 1950