"Lis og Erlings hjemmeside"

                   en side om slægts- og egnshistorie

Mit hjem  Husbyvej 1, Kettrup sogn, Thisted Amt.

                 ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Noget fra dengang - og nu:

Hvorledes Fjerritslev Bogtrykkeri kom til Verden.

Et 40-aarigt Tilbageblik.

Under Besøg i Byen i Anledning af Sølvbrylluppet paa Kroen har Biografejer Frode Andreassen, Hadsund, genopfrisket en Række Minder fra da han for ca. 44 Aar siden startede Fjerritslev Bogtrykkeri. Vi tror, der endnu er adskillige af vore Læsere, som vil nikke genkendende til Personer og Forhold, som gjorde sig gældende i Fjerritslev i Krigsaarene 1914—17, da Andreassen var Bogtrykker her i Byen. — Jeg var netop „paa Grund af Krigen“ gjort ledig fra en Virksomhed i København, og havde ikke Taalmodighed nok til at afvente forbedrede Forhold til Genantagelse. Min Far, der ogsaa var Bogtrykker, gav mig derfor frie Hænder til at etablere mig selvstændig, og ved at studere Telefonbogen, blev jeg hurtigt klar over, at der ikke fandtes noget Trykkeri i Fjerritslev — tiltrods for at man havde en „Fjerritslev Avis“. Jeg ringede derfor den eneste Mand op paa Pladsen, jeg havde Forhaandskendskab til, nemlig Dyrlæge Krogh, og raadspurgte ham om hans Mening. „Det tror jeg ikke kan gaa“, sagde Krogh, „men et Øjeblik, jeg vil lige spørge Fru Thomsen“. Bemeldte Fru Thomsen, Enkepastorinden, der var „Indsidder“ hos Dyrlægen“, var imidlertid af samme Opfattelse — under Henvisning til, at Frøken Rendtorff som Boghandler optog Ordrer paa Tryksager til Aalborg Stiftsbogtrykkeri. Det tog jeg nu ikke for gode Varer — ingen Trykkeri mellem Thisted og Aalborg, det var dog for galt! Og Dagen efter stillede jeg i Fjerritslev — fik den mest hjertevarme Modtagelse af baade Dyrlægen og Enkepastorinden, og havde inden der var gaaet en Timestid en Lejekontrakt i Lommen paa en Lejlighed hos Blikkenslager Hornum, der stod ledig efter Fru Eyben. Jeg syntes godt nok, der var en underlig Lugt i disse Stuer, men der var nu ikke andet at vælge imellem, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg kom ind hos Hornum — baade den gamle Mester, hans fortræffelige Hustru og udmærkede Børn var mig til stor Støtte i Starten. Jeg var nemlig kun 19 Aar gammel. Apropos Lugten, viste det sig, at den stammede fra Fru Eybens Hund, som gennem lang Tid havde lidt af Eksem og følgelig gennemgaaet en stram Salvekur. Desværre holdt „Odeurs’en“ sig i de tre Aar og tre Maaneder, jeg havde til Huse hos Blikkenslageren. Saa meldte Vanskelighederne sig imidlertid. Paa Grund af min „Mindreaarighed“ udkrævedes Fuldmyndighedsbevis for at drive selvstændig Næring. Dertil skulde man i Lighed med Apotekere og Guldsmede have kongelig Bevilling til at drive Bogtrykkeri udenfor Købstæderne. Det sidste ordnede Dommer Djørup for mig med stor Beredvillighed, men pertentlig som han var, maatte jeg heller ikke starte Maskinen et Minut før Dokumentet forelaa. —Og saa begyndte De for Alvor?

— Ja, Alvor og Alvor. Jeg tror du godt man kan kalde Begyndelsen for Spøg. For min første Kunde var Labri*, som ringede mig op fra Aalborg (Fjerritslev 72) og bad mig trykke nogle Plakater, som han skulde bruge i Thisted og vilde have leveret paa Stationen i Fjerritslev paa Gennemrejsen. Jeg lagde al min faglige Kunnen for Dagen, baade hvad Kvalitet og Ekspedition angaar, og ved Togets Ankomst stod jeg parat med min Pakke og — kvitterede Regning. „Desværre“, sagde Labri, „er jeg i Øjeblikket fuldstændig blottet for Penge“ — „men o.s.v.“. Her var gode Raad dyre Plakaterne havde ingen Værdi for mig, saa jeg kunde ligesaa godt lade ham faa dem paa Kredit — selv om jeg ikke nærede videre Tiltro til alle de gode Løfter. Da traadte Trafikassistent Vognsen med eet ind i Billedet. Han havde overværet „Optrinet“ og gjorde gældende overfor Professoren, at saadan kunde man ikke behandle en ung Haandværker. „De kan da i det mindste give Bogtrykkeren Deres Spadserestok i Pant“. Og saaledes gik det til, at jeg i den følgende Tid kunde promenere med sølvknappet Stok paa Strøget i Fjerritslev. Lidt efter lidt fik jeg Kontakt med de mere solide Forbrugere af Tryksager fra By og Egn, af hvilke jeg den Dag i Dag mindes en Række med stor Glæde. Brovst havde jo heller ingen Bogtrykker dengang, saa baade Købmand Terndrup, C. O. Jensens Maskinfabrik, H. Rasmussen o. fl. store Forbrugere af Tryksager skæppede godt i Kassen udefra. Jeg husker en Dag, jeg kom ind til C. O. Jensen i Anledning af et Katalog, vi var i Gang med at lave til ham, at han viste mig Ordresedler paa 17 Vindmotorer, som hans Agenter netop havde afleveret. — Men hvad med Avisen? — Ja, det var selvfølgelig mit store Haab, jeg kunde blive overdraget Trykningen af denne. „Fjerritslev Avis“ havde jo hidtil været trykt paa Aalborg Stiftsbogtrykkeri, men min Maskine var anskaffet med Avisens Trykning for Øje. Avisens daværende Ejer var Enkefru Nørgaard, mens dennes Søn, Martin Nørgaard, og Datter, Margrethe, var hhv. Redaktør og Forretningsfører. Nørgaard laa dengang ved Sikringsstyrken et Sted i Vendsyssel, og da mine Forhandlinger blev henvist til ham som Familiens mandlige Medlem, rejste jeg op og diskuterede Sagen med ham. Jeg skylder her ogsaa straks at udtale min allerdybeste Anerkendelse af Familien Nørgaard store Elskværdighed og Forstaaelse — idet jeg saa bedre kan tillade mig at referere mit første Møde med Redaktør Nørgaard. Under Indkaldelsen havde hen installere sig i et komfortabelt Værelse, og i dette foregik Forhandlingerne. Der gik nogen Tid inden jeg blev klar over, hvorfor Nørgaard havde tildækket Gulvet i sit „Domici:“ med et tykt Lag Aviser — et nyferniseret Gulv kan man til Nød skaane efter Tørringen med et enkelt Lag Papir, men her drejede det sig tilsyneladende om et Lag paa det meste af en halv Alens Tykkelse. „Jo, ser De, sagde Nørgaard, Jeg gider ikke have Ulejlighed med at feje Gulvet, saa det er husmoderens vejviser til naar jeg synes det bliver for galt, saa dækker jeg bare med et nyt Lag Aviser — jeg har dem jo til Indkobspris. Min eneste Bekymring er blot, at jeg en skønne Dag ikke kan staa ret herinde“. Nørgaard var Boheme, en charmerende Boheme, som man kom til at holde mere og mere af. Men han var mere end det. Han var en pokkers dygtig Journalist og Skribent, hvad hans Karriere i Hovedstaden sidenhen godtgjorde. Hvem husker ikke hans straalende Resume af Krigsbegivenhederne, saaledes som de fremtraadte i Fjerritslev Avis i de begivenhedsrige Aar? Efter Besøget fik jeg overdraget Trykningen, og saa vidt jeg husker udkom Avisen dengang tre Gange om Ugen, saa vi fik nok at tage Vare paa. Min uforlignelige Medhjælper, V. Grove Vejlstrup, præsterede det utrolige, bl. a. kunde han med Cigaretten i Mundvigen false Aviserne lige saa hurtigt som jeg kunde spytte dem ud af Maskinen — det hører der Rutine til. Og saa var Ugelønnen vel dengang 27 Kr. Nogen Tid før jeg paa Grund af Militærtjeneste maatte forlade Fjerritslev, overtog Nørgaard Trykkeriet og i mine sidste Uger fungerede jeg altsaa som Trykkeribestyrer. Dermed har jeg ydet et skyldigt Bidrag til første Kapitel af Fjerritslev Bogtrykkeris Historie. Den senere Udvikling har jeg paa Afstand fulgt med Interesse, og jeg maa sige, at det simpelthen er enestaaende, at Virksomhedens nuværende Ejer ikke alene har kunnet oparbejde Dagbladet, men konsolideret det, saa Fjerritslev Avis ikke i Modsætning til adskillige tilsvarende Eksperimenter Landet over blev nogen Døgnflue. Fjerritslev Avis har som Dagblad allerede saa mange Aar paa Bagen, at den staar solidt forankret i begge Herrederne — til Gavn for hele Egnen.

Maa jeg gratulere med dette Resultat, idet jeg vil slutte med at finde Dyrlæge Kroghs pessimistiske Bedømmelser i 1914.

 * Professor Labri, Gøgler og Intertainer.

                   Med Hilsen til dem, der eventuelt endnu erindrer den unge Bogtrykker

                   hos Blikkenslager N. A. Hornum

                                                                                                                     F. A.